Hvad er proceduren af opsigelse af mit lejemål?

Når du skal opsige dit lejemål, skal du orientere dig om opsigelsesvarslet, som er anført i lejekontraktens § 2.

Som udgangspunkt kan lejemål opsiges med 3 måneders varsel, med mindre andet er aftalt og anført i lejekontraktens § 11. Lejemålet kan opsiges til den 1. i en måned.

Opsigelsen skal være skriftlig og underskrevet af samtlige lejere, som er anført på og har underskrevet lejekontrakten ved dennes indgåelse.

Først når din opsigelse er kommet frem og modtaget hos Domus, har opsigelsen af dit lejemål retsvirkning. Du vil ganske kort tid efter modtage bekræftelse på din opsigelse. Desuden vil der tilgå dig særskilt meddelelse om tidspunkt for afholdelse af fraflytningsbesigtigelse i din lejlighed, for at udlejer kan konstatere, at lejligheden afleveres i overensstemmelse med lejekontrakten.