Hvordan holdes et sundt indeklima - herunder forebyggelse af skimmelsvamp?

Det er altid en god ide at opretholde et sundt indeklima i boligen. Herved kan du bl.a. forebygge fugtproblemer og dannelse af skimmelsvamp. Dette kan bl.a. gøres ved at følge 7 simple råd:

  1. Luft ud og lav gennemtræk 2-3 gange dagligt af 10 minutters varighed.

  2. Luft ud ved madlavning – tænd for din emhætte eller åbn køkkenvinduet.

  3. Luft ud ved tændte stearinlys samt ved større sammenkomster i lejligheden.

  4. Tør ikke tøj indendørs.

  5. Tør vægge og gulve af i badeværelset, efter du har været i bad.

  6. Sørg for at holde samme temperatur i alle rum. Ved temperaturer under 18 grader øges risikoen for fugt og skimmelsvamp.

  7. Hold øje med tegn på fugt, mug og skimmelsvamp, f.eks. brune pletter på vægge og ved vinduer.

Er du i tvivl, om der er kommet skimmelsvamp i din lejlighed, eller har du spørgsmål i øvrigt til indeklimaet, er du velkommen til at kontakte Domus.